Markedsføring i en af de hårdeste brancher
Rejse- og turistbranchen har altid været en af de hårdeste brancher. Det kræver derfor både en stærk ekspertise inden for marketing og et godt kendskab til branchen, hvis man ønsker succes på kanaler som SEO, Google Ads og Facebook.
Agilt bureau til en branche i konstant forandring
Lanceringen af Airbnb, jordskælvet i Nepal, udbruddet af ebola i Afrika og turismebegrænsningen i Thailand er blot få eksempler på episoder, der krævede handling for de mange aktører i rejse- og turistbranchen. Vi sætter en ære i at holde os opdateret om branchen og i at handle proaktivt, når der sker ting i verden, som ændrer folks rejseadfærd.
Uforpligtende snak om jeres marketing
Er du interesseret i at høre, hvad et bureau med særlig erfaring i rejse- og turistbranchen har af idéer jeres virksomhed? Så udfyld formularen, så vi kan tage en uforpligtende snak omkring jeres markedsføring.
Vores ekspertise
Målgrupper i rejse- og turistbranchen
Det kommer formentlig ikke som en overraskelse, når vi fastslår, at alle rejser. Derfor findes der ikke blot et par målgrupper – men derimod “alle målgrupper”. Vi er af den grund nødt til at dykke et spadestik dybere og tage et kig på, hvilke målgruppe der er mest tilbøjelige til at vælge hvilke typer af rejser.
Karriereorienterede uden børn
De er typisk 25-45 år, og de rejser både privat og med arbejde. De har stor fokus på et højt serviceniveau og et godt produkt. De sætter pris på deres fritid, er som regel beslutningstagere og så er de image-orienterede.
Forretningsrejsende
De er typisk 30-50 år, og deres tid er knap. De har rigeligt med penge, og så er det at rejse en væsentlig del af jobbet. De sætter størst fokus på høj kvalitet og serviceniveau, hvor prisen ikke har den store betydning.
Unge og eventyrlystne
De er normalt 18-28 år. De har en masse tid, men færre penge. For dem er value for money essentielt. De vælger typisk rundrejser eller festivaler og foretrækker destinationer, hvor det er billigt at leve.
Unge aleneforældre
De unge aleneforældre er 25-35 år og de har hverken en masse tid eller penge. For dem er prisen den mest væsentlige faktor, og de vælger som regel forlængede weekender uden for sæson. Det vigtige for dem er, at det skal være nemt og billigt.
Børnefamilier
De er typisk 30-50 år og rejser 1-2 gange om året. De vælger normalt en charterferie/pakkeløsning, med børnevenligt hotel. Selvom prisen er væsentlig, skal der stadig være sørget for det hele.
Ældre uden hjemmeboende børn
De er 50+ år med meget tid, og rigeligt med penge. Deres børn er flyttet hjemmefra, så at rejse er en del af deres livsstil. De vil gerne opleve forskellige kulturer og naturlandskaber.
Tendenser
Branchen for rejse og turisme er i konstant forandring. Den er nemlig under stærk indflydelse fra både klimaet, den teknologiske udvikling og befolkningens øgede behov for selvrealisering. Herunder kan du se nogle generelle tendenser, som vi bemærker inden for rejse- og tusistbranchen.
Best practices
Selvom rejse- og turistbranchen har et hav af nuancer, findes der en række best practices. Disse gør sig gældende (næsten) uanset hvilken del af branchen, I er en del af.
Det visuelle betyder meget
Du har hørt det før, nu hører du det igen; et billede siger mere end tusind ord – og det kommer især til sin ret når vi snakker turisme.
Bare se på TripAdvisor. De har næsten 400 millioner besøgende om måneden og store dele af deres site er bygget på billeder.
Når du sælger en rejse, sælger du en oplevelse, derfor spiller det visuelle en stor rolle. Sætter du billeder på rejsen, giver du dine potentielle kunder chancen for at drømme sig væk – og dermed forøges sandsynligheden for at de foretager et køb.
Nice to know: Farverige billeder/videoer øger vores villighed til at læse et stykke tekst (læs: tilbud) med hele 80%.
Content marketing
Giv de besøgende en god oplevelse – det gør du med godt indhold.
Guides, gode råd, e-bøger, infografikker er alle eksempler på content marketing. Det er en måde hvorpå I kan trække flere besøgende til og øge kunders engagement – eksempelvis ved at de downloader en e-bog vedrørende gode råd til rejsen, eller deler en infografik online.
Videnbaseret info
Vis kunderne at I ved, hvad I snakker om og øg troværdigheden.
Ved at gøre dette, vil kunderne opbygge mere tillid til jer og jeres produkt. Dette kan gøres ved at tilbyde al nødvendig information om en specifik rejsedestination. Så behøver den besøgende nemlig ikke at forlade jeres side, for at finde den fornødne information. Det kan være alt lige fra “must see” seværdigheder til vacciner og pasinformationer.
Nice to know: 72% af rejsende, som ejer en smartphone, er enige om, at når de leder efter relevant information – så er det ligegyldigt, hvilket rejseselskab der leverer det.
Tilstedeværelse på sociale medier
Eksperimentér med sociale medier og find ud af, hvor I hører til.
Online kanaler er gode – det gælder også sociale medier. Da konkurrencen i rejsebranchen er høj, er der en risiko for, at den besøgende hurtigt glemmer jer, til fordel for en konkurrent.
Sørg derfor for at være synlig så mange steder som muligt, men sats specifikt på de sociale platforme, hvor størstedelen af jeres målgruppe befinder sig og kør evt. annoncering.
Når I har fastlagt hvilke sociale medier, som i primært skal satse på, er det vigtigt at få lagt en strategi. Lav gerne nogle SOP’s (Standard Operating Procedure), sørg for at bevare et godt flow af posts og svar regelmæssigt på beskeder og opslag.
Følger I ovenstående råd, vil jeres benyttede kanaler bidrage til at skabe trafik til hjemmesiden og ligeledes øge jeres kendskabsgrad.
Nice to know: I januar 2017 var der 2,8 milliarder aktive brugere på sociale medier.
Personliggørelse og tillid
Nogen vil mene det er en selvfølge, ikke desto mindre er det væsentligt at stadfæste:
personlighed spiller en stor rolle, også når det kommer til jeres hjemmeside. Giv den særpræg, så den skiller sig ud fra de andre rejseselskaber og I bliver husket.
Personalisering og fremragende kundeservice vil gøre, at kunderne vælger jer fremfor jeres konkurrenter.
Konkurrencedygtig pris
Lad jeres priser matche jeres ambitioner – for det bedste outcome.
For at I kan få mest muligt ud af jeres online markedsføring, skal jeres priser også matche jeres ambitioner. Ligger I øverst på Google, vil det ikke have den samme effekt, hvis jeres priser er betydeligt højere end konkurrenternes. En konkurrencedygtig pris er et succeskriterie, på et marked hvor der i dag findes et hav af sammenligningstjenester.
Nice to know: Den tiltrædende generation vil være mere påpasselig, når det kommer til at bruge penge på ferier. Dog vil de være villige til at betale prisen for ferier, der indebærer livsbekræftende oplevelser.
Bookingsystemet skal spille
Gør det så nemt som muligt, for jeres kunder at booke online.
Det er blevet kutyme for forbrugeren at købe sin rejse online. Derfor skal det også være bekvemmeligt. Rejsen skal kunne bookes i så få steps som muligt, og hjemmesiden skal være hastighedsoptimeret, da en langsom hjemmeside kan få kunden til at vælge et alternativt selskab.
Personaliseret booking bekræftelse
Det er en rigtig god idé at implementere en personaliseret booking bekræftelse. Her er der naturligvis ikke tale om en fuldstændig unik mail, men blot at mailen eksempelvis begynder med “Kære Emil. Mange tak for din booking – vi sender dig nu alle nødvendige informationer i en separat mail”. Det giver mailen karakter og får kunden til at føle sig tryg.
Nice to know: Udbydere af rejser og aktiviteter oplever typisk en forøgelse på 30-40% i deres bookinger efter at have indført et online bookingsystem.
Website skal være responsivt
I 2017 bør alle rejseselskaber, flyselskaber, hotelkæder og biludlejningsfirmaer have mobiloptimerede hjemmesider. Rigtig mange forbrugere benytter deres telefoner, til at sammenligne flypriser, finde lækre rejser og i det hele taget researche online. Derfor skal jeres website også være gearet til det – så hjemmesiden fremstår så hurtig, intuitiv og brugervenlig som muligt på mobilen.
I kan til enhver tid tjekke jeres websites loadtid, ved at køre en test i Google PageSpeed Insights. Google PSI giver jer en score 0-100 (100 er det bedste) samt en liste over eventuelle tiltag, som kan optimere jeres hjemmesides hastighed.
Nice to know: 46% vælger deres endelige feriedestination ud fra research på mobilen.
Brugeranmeldelser
I rejsebranchen er det yderst vigtigt, at opbygge en godt online ry. Hvordan gør I så lige det? Jo, det gør I bl.a. gennem brugeranmeldelser. Så snart at nogle af jeres kunder, har sagt god for jeres forretning, vil andre brugere også have nemmere ved det.