Case: Kipling Travel
Stigning i ROAS på 42% i 2023 sammenlignet med 2022
Udvalgte kundeudtalelser
“Vi havde en opgave der skulle laves, og den skulle laves hurtigt. Glen klarede det hurtigt og smertefrit. Han forudså udfordringer som vandt os tid og opgaven blev klaret tilfredsstillende. Vi vil bestemt samarbejde med Leadtime igen”
Mette Winther
Head of Digital
Lagkagehuset
“Resultatet af kampagnen var yderst tilfredsstillende, og vi har overordnet fået rigtig god ROI på kampagnen. Leadtime har hele tiden været meget opmærksomme og responsive i processen. Der har været en rigtig god kommunikation”
Mads Lumholt
Senior Konsulent
Visit Greenland
”Vi har opnået de mål, vi havde sat os, men vi optimerer stadigvæk og er på rette vej. Hos Leadtime sker tingene ikke på et løst grundlag. De leverer et udførligt arbejde, er dynamiske og sætter sig ind i vores behov, hvilket er nøglen til at få det til at fungere”
Lars Gundersen
Ejer
Kipling Travel
Vores ekspertise
Udover mange års erfaring med de forskellige marketingkanaler, så har vi meget praktisk erfaring med B2B-markedsføring.
Det betyder ikke, at vi blot har ét færdigt setup, som vi kan implementere, da alle virksomheder er unikke og skal håndteres derefter.
Det betyder dog, at vi kan skære genvej rigtig mange steder og dermed spare nogle af lærepengene. I kommer, med andre ord, hurtigere frem til resultater, som I kan mærke på bundlinjen.
Det betyder også, at vi løbende arbejder med B2B-initiativer på tværs af mange andre B2B-virksomheder i andre brancher, hvorfra vi opbygger en stærkere erfaring, som kommer jer til gode.
Vigtige indsatser
I finansbranchen er der nogle særlige ting, man skal være ekstra opmærksom på i sin markedsføring. Det er indsatser, man også ville arbejde med i andre branchen, men som er af højere vigtighed (og dermed bør prioriteres mere) i finansbranchen.
Gennemsigtighed
Det er vigtigt med gennemsigtighed i alle aspekter af jeres digitale tilstedeværelse. Det er eksempelvis i klarhed omkring forretningsbetingelser, åbenhed ift. betalte sponsorater, tydeliggørelse af ejerskabet og præcist beskrevne processer.
Fokus på sikkerhed
Finans er en af de ting, hvor folk ønsker en stor grad af sikkerhed. Stigende mængder af svindel gør at det fortsat bliver endnu vigtigere at have styr på sin sikkerhed og (ikke mindst) at få det præsenteret og forklaret overfor potentielle kunder.
Målrettet kommunikation
Det er vigtigt, at I har defineret jeres ønskede målgruppe, og at I kommunikerer til dem på den rigtige måde. Der er eksempelvis stor forskel på, hvordan man kommunikerer til kunder, der er meget risikovillige og til kunder, der i højere grad ønsker tryghed.
Best practices
Hav styr på YMYL
YMYL står for ‘Your Money Your Life’ og er en politik fra Google, der sætter særligt høje krav til virksomheder i finansbranchen. Det er vigtigt, at man håndterer dette korrekt, da det ellers kan have store konsekvenser for ens Google Ads og SEO.
Overordnet set handler det om, at man bygger et website med fokus på tillid og transparens. Det betyder eksempelvis, at man har fokus på:
- Unikt indhold af høj kvalitet
- Links til eksterne sider af høj troværdighed
- Indgående links fra sider med høj relevans og/eller troværdighed
- Transparens ift. ejerskab
- Tydeliggørelse når links, tilbud eller udbydere er betalt sponsorat
Uddan jeres brugere
Ved at uddanne og oplyse jeres brugere, kan I positionere jer som eksperter. Dette kan gøres på mange måder, hvilket f.eks. kunne være gennem blogindlæg, podcast, videoer, guides, beregnere eller rapporter.
Fordeling af risiko
Finansbranchen bliver ofte påvirket af ny lovgivning, hvilket også afspejler sig i mulighederne markedsføringsmæssigt. Derfor anbefaler vi, at man dedikeret arbejder med at få succes på tværs af mange marketingkanaler, så man er mindre sårbar, når Google, Facebook, Snapchat eller lign. pludseligt ændrer krav eller laver restriktioner for virksomheder i finansbranchen.
Optimal brugeroplevelse
For mange virksomheder i finansbranchen, beder man folk om private oplysninger, upload af personlige dokumenter og/eller digital verificering med MitID. Det betyder også, at selv små uhensigtsmæssigheder i brugeroplevelsen kan være forskellen på, om kunden ”tør” afgive disse oplysninger på jeres hjemmeside.
Derfor anbefaler vi, at man har en perfektionistisk tilgang til funktionaliteten, layoutet og kommunikationen. De ”små ting” der typisk ikke ville betyde så meget i andre brancher, kan betyde en hel del i netop finansbranchen.
Brug personer i markedsføringen
En rigtig stor del af tilliden kan skabes ved at bruge personer i jeres markedsføring. Det skal naturligvis gøres på en måde, hvor det virker relevant og oprigtigt – men det er langt nemmere at booke et rådgivermøde, hvis man fremhæver den person, der enten vil deltage på mødet eller som er ansvarlig for området.