
Gennem de sidste 3 år har bureauet Leadtime styret virksomhedens AdWords-kampagner og hjemmesider. I den periode har man fået frigjort tid internt i virksomheden og fået stort udbytte af, at have adgang til omfattende viden omkring AdWords, hjemmesider og onlinemarketing.
Siden samarbejdet startede har man opretholdt en solid kundetilgang, og kampagnerne kører ofte med en Clickthrough rate (CTR) på mere end 4 % per måned. I 2013 havde virksomheden ca.1500 kundehenvendelser. Hos Leadtime vurderer man, at Judan Advokater får en kontakt – per mail eller telefon – 4 gange i døgnet, året rundt. Dette sker i en tid, hvor branchen generelt er blevet dygtigere online.
Judan Advokaternes høje CTR og konverteringsrate på 2 % for kontaktformularer skal ses i lyset af, at Judan ikke sælger varer, men derimod en kompleks personlig ydelse, som advokatbistand må siges at være. Inden for deres primære forretningsområde havde virksomheden en konverteringsrate (opkald + kontaktformular) på ca. 16 % i august måned 2014.
Et relevant spørgsmål er naturligvis, hvor mange reelle kunder den flotte statistik giver. Michael Kristensen, partner i Judan Advokater, fortæller, at der hele tiden kommer nye kunder til via denne kanal. – “Jeg vil vurdere, at vi har fået 20-30 % flere kunder på grund af AdWords. Vi skal hele tiden opretholde en god kundetilgang, idet vores kunder typisk er engangskunder”, forklarer Michael Kristensen.
Individuelle løsninger og tillid giver succes
Strategien, som scorer kunder, bygger på AdWords, remarketing og gennemtænkte landingsider. For at forbedre synligheden udviklede parterne sammen en individuel løsning med forskellige domæner, som passer til de ydelser virksomheden tilbyder. Efterhånden som Leadtime har lært forretningen at kende, har man kunnet finde frem til de løsninger, som tilfører mest mulig værdi for advokatbureauet.
Michael Kristensen fortæller, at han føler sig helt tryg ved at overlade markedsføringen til Leadtime. — “De er fagligt dygtige og vi har en god personlig kontakt til vores Account Manager”, siger han. Leadtime har stået for det konkrete arbejde med udvikling, implementering og vedligeholdelse, men Account Manager hos Leadtime, Michael Nielsen, vil gerne understrege, at hans kunde selv har bidraget til medgangen – “Samarbejdet har været præget af gensidig tillid, så de er gået med på de nye initiativer, som vi har foreslået løbende. Det er den egentlige grund til, at de stadig er et skridt foran konkurrenterne”, siger han.
Judan advokaternes website: judan.dk