SEO handler i bund og grund om, at brugeren kan finde lige præcis det, de søger på. SEO handler om mennesker, fordi det er mennesker og ikke robotter, der foretager søgningerne på Google. Derfor handler gode SEO-tekster om at skabe en værdi for brugeren, og jo mere værdi, jo bedre vil Google belønne ens side med en højere placering, næste gang en bruger foretager en lignende søgning.
Når en bruger foretager en Google-søgning, er det fordi de har et behov, de vil have opfyldt – f.eks. et spørgsmål de vil have besvaret, eller et emne, de ønsker information om. Hvis man kan hjælpe brugerne med at opfylde deres behov, blive man også belønnet for det af Google.
Jo mere (relevant) trafik din side får, jo højere bliver du placeret i søgeresultaterne, og jo bedre står du dermed også overfor dine konkurrenter.
Teknisk SEO
Den tekniske del af SEO er et bredt emne, som vi kun vil berøre kort i denne artikel. Det tekniske aspekt er hele fundamentet for din hjemmeside og en betingelse for, at søgemaskinerne overhovedet kan crawle og indeksere din hjemmeside.
Brugeroplevelsen i centrum
Teknisk SEO omfatter et godt design og en logisk struktur, som er essentielt for en god brugeroplevelse, men det er lige så vigtigt, at der ikke er for mange tekniske fejl og at dine sider loader relativt for langsomt. Dette er både noget Google vil betragte som noget negativ, og mange brugere vil sandsynligvis også miste utålmodigheden.
Mobilvenligt site
På samme måde er det også vigtigt, at din hjemmeside er mobiloptimeret. Faktisk bruger mere end halvdelen af alle internetbrugere deres mobil når de går på nettet. Derfor har det også en kæmpe betydning, at dit site er optimeret mod mobil. Både fordi Google rangerer hjemmesider efter hvor mobilvenlige de er, men også fordi det en langt bedre brugeroplevelse.
Rich snippets
Rich snippets er metode til at skille sig ud i søgeresultaterne og samtidig skabe troværdighed hos brugerne. Det vil sige, at du eksempelvis kan få vist produkter, video eller artikler direkte ude i søgeresultaterne
En populær type af rich snippets er kundeudtalelser og anbefalinger fra andre kunder, f.eks. fra Trustpilot.
Rent teknisk kræver det, at du opmarkerer dit indhold med koder, så Google mere præcist ved, hvad siden indeholder. Rich snippets er værdifulde, fordi de kan påvirke din placering positivt.
Rich snippets kan derudover skabe en større troværdighed til dit brand og på den måde øge din CTR (Click Through Rate, dvs. antallet af klik kontra visninger i søgeresultaterne).
Fængende titler og beskrivelser
Det allerførste indtryk brugerne får af dig, er når din hjemmeside dukker op i søgeresultaterne. Her handler det om, at både titler og beskrivelser er så skarpe og fængende som muligt, så du “lokker” brugerne ind på din side. Samtidig skal du signalere, at dit indhold vil være relevant for brugeren, så kun interesserede brugere klikker sig videre.
Titler
I titlen skal dine søgeord indgå, og helst i starten, så du på den måde signalerer både overfor brugeren og Google, at din side omhandler netop dette. Titlen skal være præcis og meget sigende om sidens indhold.
Beskrivelser
I beskrivelsen har du mulighed for at være lidt mere specifik, og det er på samme måde en god idé at inkludere søgeordet. Her har du lidt mere plads til at forklare brugeren, lige præcis hvad denne side handler om. Du skal så at sige gøre reklame for dig selv.
Gode titler og beskrivelser giver god CTR
Er dine titler og beskrivelse tiltalende nok til at folk klikker videre, vil det have en positiv indvirkning på din CTR. Jo højere CTR, jo bedre vil din fremtidige placering i søgeresultaterne være.
Relevant og engagerende indhold
Som nævnt tidligere, er god SEO, når brugerne får opfyldt deres behov ved at træde ind på din hjemmeside – det er ikke nok, at de bare klikker ind på siden.
Undgå pogo sticking
Hvis en bruger klikker på “tilbage”-knappen, fordi dit indhold alligevel ikke var relevant, kaldes dette for Pogo Sticking. En ‘pogo stick’ er på dansk en kængurustylte, og udtrykket bruges når folk “hopper” tilbage til søgeresultatsiden.
Gør de det, vil Google tolke det som, at dit indhold ikke er relevant for brugerne, og dermed vil du falde i placering. Hvis du omvendt kan fastholde brugerne på din side, vil du blive belønnet med højere placeringer.
Overskueligt indhold
Brugeren skal hurtigt kunne skimme indholdet for at danne sig et overblik og finde det, vedkommende søger. Det er en god idé at bryde teksten op med visuelle virkemidler såsom billeder, video, grafik og bulletlister. Skab god luft mellem tekstafsnittene, og sørg for at holde både sætninger og tekstafsnit korte.
En god overskriftstruktur, hvor primære og sekundære søgeord nævnes både i overskrifter og mellemoverskrifter, gør det muligt for både Google og brugeren at afgøre hvad siden handler om.
Kvalitet frem for kvantitet
Før i tiden handlede det om at nævne sit søgeord så mange gange som muligt på siden. Siden da er Google blevet klogere, og hvis du nævner dit primære søgeord tre gange i hver sætning, vil Google opfatte din side som spam. Derudover vil teksten virke ensformig og måske endda utroværdig for den besøgende.
Det er stadig vigtigt, at Google kan vurdere, hvad din side handler om, fordi dit søgeord er det ord, der nævnes flest gange på siden og også går igen i URL, titel og beskrivelse samt overskrifter.
Google kan nu vurdere din tekst ud fra en semantisk helhed, dvs. om du bruger ord, der er betydningsmæssigt relaterede til hinanden. Hvis dit primære søgeord er autoværksted, vil det være naturligt også at nævne reservedele, mekaniker og serviceeftersyn. På den måde kan Google bedre regne ud, hvad din side handler om, end hvis du bare proppede din tekst med selve søgeordet.
I sidste ende er det vigtigt at huske på, det skal give mening for den, der klikker sig ind på din side, som er et menneske og ikke en robot.
Engagér brugerne med CTA-knapper
Jo mere dine besøgende interagerer med indholdet på din side, desto bedre vil Google belønne dig for det med en højere placere, fordi det er bevis på, at brugerne finder dit indhold relevant.
En måde at få de besøgende til at engagere sig på er med CTA-knapper, der opfordrer brugeren til at gøre noget bestemt inde på din hjemmeside.
Nogle gange kan formålet være en direkte konvertering, som et klik på “Kontakt mig” eller “Gennemfør ordre”. Andre gange kan det være en afspilning af en video eller download af en prisliste. Jo mere brugeren interagerer med din side, jo bedre for din ranking og selvfølgelig også din forretning.
Opsummering: Hvad er god SEO i 2021?
- Gør dit indhold relevant: Det er kernen i god SEO, at siden opfylder et behov hos den besøgende.
- Sørg for, at det tekniske er i orden: Hav styr på load time, mobiloptimering og en logisk struktur på din hjemmeside.
- Kundeudtalelser som rich snippets: Opmarkér særlig dele på din hjemmeside, som kan skabe blikfang og troværdighed i søgeresultaterne.
- Fængende titler og beskrivelser: Lok relevante besøgende ind på din side med præcise og tiltalende metatitler og -beskrivelser.
- Skab engagerende indhold af god kvalitet: Få brugeren til at interagere så meget som muligt med dit indhold, og gør selve indholdet overskueligt.