Ønsker man at ligge på de fordelagtige pladser på Google, uden at betale for det, kræver det snilde og hårdt arbejde. Er man i et konkurrencepræget felt, benytter ens konkurrenter mange timer hver måned blot på at vedligeholde deres gode placeringer.
Netop derfor er det vigtigt, at man har en god strategi for ens SEO. Det kan være altafgørende, at den rigtige plan følges, så der ikke “spildes” en masse tid på initiativer, der ikke giver den ønskede effekt.
1) De rigtige arbejdsopgaver
Der er et hav af tiltag, der kan resultere i øget synlighed på Google. Her får du et overblik over de opgaver, der vil gavne alle websites.
Godt indhold
En af de absolut vigtigste ting i god SEO er godt indhold. Har man ikke relevant og godt indhold, vil man ikke ranke. Det handler om at få kortlagt sine produkter og services, få det sammenkædet med vigtige søgninger og dernæst bygge det gode indhold.
En god indholdsside bør indeholde følgende:
- Relevant tekst
- Gode, sigende overskrifter og mellemrubrikker
- Billeder der supplerer og underbygger teksten
- Videoer der yderligere forklarer emnet eller et tæt relateret emne
- Links der henviser til supplerende information – internt såvel som eksternt
Hjemmesidens loadhastighed
En af de ting, der virkelig er kommet i fokus, de seneste par år, er loadtid. Google vægter denne faktor mere og mere. Det betyder ikke, at man ikke kan ranke med en langsom side – det bliver bare sværere. Sørg derfor altid for at vælge et godt anerkendt CM-system og en god stabil hostingløsning.
Her er et par ekstra tips, der kan øge performance af jeres website:
- Optimer billeder i kvalitet og størrelse
- Skær ned på antallet af elementer, der præsenteres
- Brug video-tjenester som YouTube eller Vimeo til at præsentere videoer
- Vælg en god hosting-udbyder (ofte hænger pris og kvalitet sammen)
Indgående links
I Googles øjne bliver indgående links set som anbefalinger. Desto flere anbefalinger en hjemmeside har (af god kvalitet), desto bedre vil den ligge på Google. Der gemmer sig selvfølgelig en mindre videnskab i, hvad forskellige links giver, og hvornår det kan ende med en “spammy linkprofil” der tæller mere ned end op.
Kigger vi dog på det lidt firkantet vil alle links til din hjemmeside være gode for sidens placeringer.
Sociale medier
Har man nogle stærke sociale medieprofiler, vil det gavne ens SEO. Mange fans samt meget engagement, på ens delte indhold, vil resultere i højere placeringer på Google. Der findes mange holdninger til, hvilke sociale medier man skal være aktiv på. Går man efter de sociale medier, der er mest populære, går man nok ikke helt galt i byen. Her kan bl.a. nævnes Facebook, Twitter, Pinterest, Instagram og LinkedIn.
For at komme let i gang bør man:
- Oprette profiler på de medier, der er relevante for ens virksomhed
- Indsætte logo, informationer og link til hjemmesiden
- Lave en god posting-plan, hvor der jævnligt postes forskelligartet indhold. Dette kan eks. være videoer, blogindlæg, anmeldelser og content
Brugerengagement
En af de lidt nyere spillere i SEO-truppen. Engagementet er gennem de seneste år blevet en ranking-faktor, som kan være væsentlig i forhold til at opnå gode placeringer. Google ønsker nemlig at præsentere de bedste resultater – og det er dem, der engagerer brugerne.
Her er nogle simple tips, der kan øge engagementet:
- Lav flere interne links
- Indsæt flere billeder
- Brug videoer i indholdet
- Lav en overskuelig struktur
2) Den rigtige prioritering
Har man gjort sig umage i at finde arbejdsopgaver, vil man sidde med en rigtig lang liste. Denne selvfølgelig bestående af mange forskellige arbejdsopgaver. Her er der en fair chance for, at disse skal løses over en længere tidsperiode, og derfor er prioritering vigtigt.
Mange af opgaverne supplerer nemlig hinanden, og kun ved at arbejde simultant på alle tangenter, opnås de helt rette resultater.
3) Den rette eksekvering
En plan er ikke meget værd, hvis den ikke bliver eksekveret. Det kræver de fornødne evner og den rette tidsinvestering. Derfor bør man få kortlagt, hvor meget tid der er at investere, og sætte realistiske deadlines for de forskellige dele af planen.
Sørg for at find et ambitionsniveau, der matcher jeres evner. Er ambitionsniveauet for lavt, rykker I jer ikke nok. Er det derimod for højt, kan det virke demotiverende at stræbe efter et uopnåeligt mål.
4) De rigtige målsætninger
Personligt en af mine største udfordringer inden for SEO – hvor meget kan man opnå inden for et givent budget/en given tidsinvestering? Det kan både være svært at spå om hvilke resultater der kan opnås og hvornår de kommer. Min mangeårige erfaring har dog gjort mig i stand til at lave nogle relativt præcise målsætninger – men det kan stadig være svært.
Start derfor med at beslutte, hvilke parametre, i ønsker at forbedre:
- Antal besøgende
- Antal konverteringer
- Tidsforbrug på siden
- Antal sidevisninger
- eller noget helt femte
Dernæst kan man forsøge at sætte nogle tal på disse parametre. Ramme man helt ved siden af, må man justere ind, blive klogere og dygtigere til at lave disse estimater.