Glen Michaelsen
SEO-specialist med 16 års erfaring​

4 tips: Annoncering på sociale medier

Din målgruppe er formodentlig blandt de milliarder af mennesker, som har en profil på de sociale medier. Derfor er det fundamentalt for din virksomhed at benytte sig af betalt annoncering på sociale medier. Men hvordan søsætter du bedst din annoncering på de sociale medier? Få svaret i denne guide.

 

1. Planlæg hvad du vil opnå med din annoncering

Til at begynde med kan det være en god ide, at du stiller dig selv spørgsmålet – Hvad vil jeg gerne opnå med min annoncering? Dette fremmer, at annonceringen forløber som planlagt, og at du ikke går blindt ind i annonceverdenen. Da fejlagtig annoncering både kan koste tid og penge, hvilket vil være utrolig ærgerligt.

Herunder er de tre mål, som de fleste af vores kunder sætter for deres annoncering på sociale medier. I mange tilfælde overlapper de hinanden.

  • Større kendskabsgrad (som opnås ved eksponering): Ved at lave eksponere dit produkt/ydelse overfor din målgruppe, kan du styrke din kendskabsgrad. Dette benyttes ofte som en del af en langsigtet strategi for virksomheder, der ønsker en mere dominerende position i markedet – og som eventuelt har en målsætning om at blive markedsleder.
  • Konverteringer (som opnås med trafik): De fleste virksomheder ønsker at skabe konverteringer (ofte henvendelser eller direkte salg) gennem deres website. Med annoncering på sociale medier, kan du skaffe lige præcis den trafik, som kan skabe værdifulde konverteringer.
  • Større fanbase (som opnås med engagement): For at opnå en større fanbase, skal du udarbejde (og promovere) gode indlæg, som skaber interaktioner. Du kan analysere interaktionen på disse indlæg, ved at kigge på antal delinger, likes og kommentarer.

Når du har prioriteret dine ressourcer, skal du lægge en passende strategi. Her er det vigtigt, at du udvælger hvilke platforme, som passer til dine udvalgte annoncemål. I næste afsnit vil jeg gå i dybden med de forskellige platforme og deres unikke karakteristika.

 

2. Hvilke platforme skal du vælge

Når det kommer til sociale medier, er der mange forskellige platforme, som du kan benytte i forbindelse med annoncering. Hver enkelt platform har sine fordele og ulemper. For at gøre det nemmere for dig at udvælge de platforme, som passer til dine behov, kan du overveje disse spørgsmål:

  • Hvem er min målgruppe?
  • Hvordan kan jeg fange målgruppen – Skal det ske via et grafiske elementer såsom video, GIF eller et billede?
  • Hvilke platforme benytter mine konkurrenter?

Når disse spørgsmål er besvaret, er det nemmere at udvælge hvilke platforme, som vil passe til din annoncering. Da hver enkelt platform har sine styrker, vil der her være en kort beskrivelse af de fem største aktører.

 

Facebook

Facebook er den mest genkendelige og største aktør i branchen med hele 2,2 milliarder brugere per måned. Facebooks annonceformater gør det også til den perfekte kandidat for B2C-markedsføring. Platformen giver dig adgang til demografi, så dine annoncer kan målrettes ud fra eksempelvis alder, bopæl og interesser.

Konkret annonceeksempel til Facebook: Da Facebook egner sig bedst til B2C, vil det være oplagt at køre kampagner for webshops med produkter i den billigere ende af skalaen, som ikke kræver den store beslutningsproces.

 

Instagram

Instagrams platform har gjort det nemt at vise annoncer, hvor det visuelle (såsom billeder eller videoer) er essensen for annoncen. Platformen er dog ikke ligeså stor som Facebook med dens 800 millioner månedlige aktive brugere. Derimod er størstedelen af Instagram brugerne mellem 18-24 år, hvor alderen på Facebook brugerne er spredt mere ud.

Konkret annonceeksempel til Instagram: Med Instagram vil det være oplagt at køre kampagner med produkter, hvor det visuelle er essensen, såsom oplevelser.

 

Snapchat

Snapchats yngre brugerbase og indbyggede filtre, gør det en perfekt kandidat, hvis målet er at skabe et større engagement fra kunderne. Derimod er Snapchat en applikation, hvor dine beskeder, meddelelser, fotos og videoer forsvinder kort efter de er blevet åbnet. Dette betyder, at du som virksomhed, kun har få sekunder til at fortælle dit budskab.

Konkret annonceeksempel til Snapchat: Produkter såsom spil til telefonen, læskedrikke eller tøj vil passe godt til brugerbasen på Snapchat.

 

Twitter

Twitter har også en masse annonceformater, som kan hjælpe med at få nye følgere til en produktlancering. Jo flere følgere du har på Twitter, jo flere klik kan der drives fra Twitter til dit websted. Twitter er verdens sjette største medie med 330 millioner brugere.

Konkret annonceeksempel til Twitter: Da Twitter er rigtig stort inden for tech-miljøet, vil det være oplagt at køre annoncering for software, der eksempelvis hjælper iværksættere.

 

LinkedIn

LinkedIn er formodentlig den bedste kandidat til B2B interaktioner, da platformens brugere er virksomheder og professionelle kandidater. Det betyder også, at der ikke skal deles fjollede videoer, billeder eller indlæg på din virksomhedsprofil.

Konkret annonceeksempel til LinkedIn: Da LinkedIn egner sig til B2B-marketing, vil det eksempelvis være perfekt for en virksomhed som vores. Leadtime tilbyder online markedsføring til andre virksomheder.

 

Konkret eksempel på strategi

Hvis du tager udgangspunkt i, at du sælger rejser og har en målgruppe mellem 18-34 år, vil Facebook og Instagram være oplagt. Som tidligere nævnt er Facebook den største aktør på markedet, og derfor vil valget ofte falde på netop dette medie. Derudover giver Instagram din virksomhed muligheden for at præsentere rejserne på en flot og visuel måde.

 

3. Begynd din annoncering

Når du skal til at starte din annoncering, vil det være en god ide at lave ikke-betalte indlæg. Så du kan indsamle informationer om hvilke indlæg, som vil være de bedste kandidater for dine betalte annoncer. Og, så du ikke spilder dine ressourcer. Samtidig kan du også analysere engagementet, og se om det stemmer overens med dit ønskede mål for annoncen.

Du kan også, når du søsætter din betalte annonce, benytte dig af organiske indlæg sideløbende. Dine betalte annoncer må også gerne ligne de organiske indlæg, da brugerne kan blive mere påvirkede af organiske indlæg. Dette skyldes, at brugerne kan have en tendens til at skippe annoncer, som lægger op til meget salg.

 

4. Roter dine annoncer ofte og husk at analysere dem

Du skal helst undgå at vise dine annoncer gentagne gange, da det kan ende med at gøre mere skade end gavn. Nøgleordet for sociale medier er engagement, hvilket betyder, at nyt indhold er vejen frem. Hvis forbrugerne opdaterer deres feed, og ser den samme annonce hver gang, kan det ende med, at de stopper med at engagere med dit indhold.

Du skal også huske at få tilpasset dine annoncer til mobile enheder, da hele 34% benytter en mobil-enhed til at få adgang til de sociale medier. Afslutningsvis, skal du også huske at analysere dine annonceringer, så du ved hvor det gik godt, og hvor det gik mindre godt.

 

Ønsker I at høre vores bud på det korrekte setup for jer?

Hvis I har overvejet at gøre brug af et (nyt) bureau til jeres online markedsføring, tager vi gerne en helt uforpligtende snak med jer omkring vores bud på, hvordan et samarbejde bedst struktureres.

Ring på 70 70 28 70 eller skriv på [email protected], og så tager vi en gratis og uforpligtende snak om jeres online markedsføring.

Skal vi tage en snak?
Udfyld formularen og bliv kontaktet af en af vores specialister.
Modtag inspiration, guides og spændende indsigter

Vores nyhedsbrev er målrettet beslutningstagere, der ønsker at blive holdt opdateret i en branche, der konstant er i udvikling.

Vi skriver typisk om:

  • Fra prospekt til ambassadør: Konkrete eksempler for hvordan man med marketing flytter kunder fra prospekt til lead, lead til kunde og (sidst men ikke mindst) kunde til ambassadør.

  • Opdateringer i branchen: Når det digitale landskab ændrer sig, kan det have stor betydning for jer. Vi holder jer opdateret og giver vores bud på, hvordan den konkrete opdatering vil have effekt.

  • Succeshistorier fra kunder: Udover at vi elsker at fejre vores (og vores kunders) succeser, så skal disse også inspirere til initiativer og metoder, I kan bruge.

  • Værktøjer til marketing: Meget lavpraktisk viser vi de værktøjer, der øger hastigheden og kvaliteten af vores arbejde. Altid med konkrete eksempler på, hvordan de kan benyttes.

 

Tilmeld dig her

Samtlige nyhedsbreve følger disse principper:

  • Kan læses på under 3 minutter
  • Relevante for beslutningstagere og generalister
  • Der er aldrig tale om reklamemails 

Kunne du bruge min artikel?

Hvis du kender andre, der kunne få glæde af artiklen, vil jeg sætte stor pris på, hvis du vil dele artiklen. Hvis du har input til artiklen eller konkrete spørgsmål til mig, er du velkommen til at kontakte mig her.