Glen Michaelsen
SEO-specialist med 16 års erfaring​

Hvornår kan man kalde sig ekspert?

Vi bliver ofte mødt af ordet “ekspert” inden for vores branche, og dette primært i form af SEO-eksperter og AdWords-eksperter. Når jeg nu vælger at tage ordet “ekspert” op til efterretning, er det fordi, jeg har oplevet, at det af og til bliver brugt misvisende.

Jeg føler, det er et vigtigt emne, fordi vi ret ofte udtaler, at det kræver en ekspert, når man begiver sig ud i online markedsføring. Vi udtaler os dog ret sjældent om, hvad det egentlig vil sige at være ekspert.

Kravene for at være ekspert

Jeg vil hoppe direkte til sagens kerne og komme med den tjekliste, man skal kunne tjekke af, før man kan kalde sig for ekspert. Herefter vil jeg gennemgå punkterne og beskrive, hvorfor jeg mener, det forholder sig således.

Jeg vil mene, at man;

  1. arbejder dedikeret med feltet (mindst 80 % af ens tid)
  2. har min. 3 års erfaring med feltet
  3. har arbejdet med kunder med større budgetter

Dedikeret arbejde med produktet

Jeg hører af og til om jobopslag, hvor der søges én person, der er ekspert inden for både SEO, AdWords, Facebook og konverteringsoptimering. Det er ganske enkelt ikke muligt, hvis man skal overholde det punkt, der omhandler dedikation. De dygtigste i Danmark inden for eksempelvis SEO, arbejder udelukkende med SEO – og derfor vil det være utænkeligt, at man kan “hamle op med dem” ved at beskæftige sig med det en tredjedel af tiden.

Min. 3 års erfaring

Ingen vil vist udfordre mig, når jeg siger, at erfaring er nødvendigt. Der er dog delte meninger om, hvor meget erfaring der er “nok” – forståeligt nok. Det er nemlig individuelt, hvor meget erfaring hver person har brug for – for at have den nødvendige viden til at kalde sig ekspert. Min egen personlige grænse hedder tre år, hvilket er baseret på mine mange erfaringer med SEO-personale – både som kollega og som overordnet. Folk der har siddet med SEO i mindre end tre år, mangler den “selvsikkerhed” det kræver, når man arbejder med SEO. En selvsikkerhed der gør, at man tør tage chancer – og gøre det, som ikke nødvendigvis står i en SEO-guide på nettet.

Arbejde med større budgetter

Arbejder man eksempelvis med AdWords, vil det være begrænset, hvad man lærer, hvis man arbejder med en række mindre konti. Der vil være en helt naturlig grænse for, hvor meget i dybden man går, hvis budgettet er i den lave ende. Det behøves ikke være mastodontiske budgetter, før det “kan gøre en person til ekspert” – det må ikke være budgetter på få tusinde kroner pr. md. For at komme med et par konkrete eksempler, vil jeg mene, at man minimum skal have administreret ét AdWords-budget på 30.000 kr. pr. md. og have koordineret/stået for en SEO-indsats på minimum 20 timer pr. md.

 

Det kræver ikke altid en ekspert

Mange virksomheder tror (lidt fejlagtigt), at man altid er nødt til at have en SEO-ekspert, hvis man skal investere i SEO. Det kommer an på marked og branche, hvorvidt der er “behov” for en ekspert. Arbejder man som glaspuster i Fårevejle, vil det formentlig ikke kræve en af Danmarks dygtigste inden for SEO for at opnå topplaceringer – fordi konkurrencen er så lille. Arbejder man derimod med salg af rejser i hele Danmark, vil det være så godt som umuligt at få succes med SEO – medmindre man engagerer sig med en SEO-ekspert.

 

Er vi eksperter?

Det korte svar er; ja.

Det lidt længere svar er …

På SEO-området består vi af begge dele – altså både eksperter og ikke-eksperter (hvis det altså er et ord). Det gør vi fordi, en række af SEO-opgaverne kan defineres så skarpt af en ekspert, så de kan løses af en, som ikke er det. Har du SEO hos os, vil du altså altid have en ekspert i røret, men behind the scenes vil denne ekspert være assisteret af nogle der er dygtige inden for eksempelvis dataindsamling og tekstforfatning.

På AdWords området består vi udelukkende af eksperter, fordi arbejdet ikke på samme måde kan defineres og sendes videre. Jeg har hørt mange bogholdere bruge udtrykket “Det kan godt være, vi koster det dobbelte i timen, men vi laver også regnskabet dobbelt så hurtigt” – og det samme vil jeg mene gør sig gældende, hvis du vælger et AdWords-bureau. Vi bliver aldrig de billigste i timen, men den mangeårige erfaring gør, at de vigtige manøvre i Google AdWords kun tager den halve tid – og derudover har vi både købt og eget-udviklet software til at klare en række opgaver for os.

 

Tag en snak med en af vores eksperter

Hvis du sidder med nogle spørgsmål – hvad end det vedrører ekspert-snakken eller bare SEO/AdWords som produkter – er du velkommen til at tage fat i os. Vi har ingen sælgere ansat, så du vil altid komme i direkte dialog med den person, der sidder med ekspertviden.

Hvis det drejer sig om SEO, kan du kontakte os på 70 70 28 70 eller på [email protected]. Handler det ikke om SEO, så kontakt os alligevel, og vi sætter dig i dialog med den helt rigtig ekspert herinde fra.

Skal vi tage en snak?
Udfyld formularen og bliv kontaktet af en af vores specialister.
Modtag inspiration, guides og spændende indsigter

Vores nyhedsbrev er målrettet beslutningstagere, der ønsker at blive holdt opdateret i en branche, der konstant er i udvikling.

Vi skriver typisk om:

  • Fra prospekt til ambassadør: Konkrete eksempler for hvordan man med marketing flytter kunder fra prospekt til lead, lead til kunde og (sidst men ikke mindst) kunde til ambassadør.

  • Opdateringer i branchen: Når det digitale landskab ændrer sig, kan det have stor betydning for jer. Vi holder jer opdateret og giver vores bud på, hvordan den konkrete opdatering vil have effekt.

  • Succeshistorier fra kunder: Udover at vi elsker at fejre vores (og vores kunders) succeser, så skal disse også inspirere til initiativer og metoder, I kan bruge.

  • Værktøjer til marketing: Meget lavpraktisk viser vi de værktøjer, der øger hastigheden og kvaliteten af vores arbejde. Altid med konkrete eksempler på, hvordan de kan benyttes.

 

Tilmeld dig her

Samtlige nyhedsbreve følger disse principper:

  • Kan læses på under 3 minutter
  • Relevante for beslutningstagere og generalister
  • Der er aldrig tale om reklamemails 

Kunne du bruge min artikel?

Hvis du kender andre, der kunne få glæde af artiklen, vil jeg sætte stor pris på, hvis du vil dele artiklen. Hvis du har input til artiklen eller konkrete spørgsmål til mig, er du velkommen til at kontakte mig her.