Glen Michaelsen
SEO-specialist med 16 års erfaring​

Hvor meget skal man investere i SEO?

Muligvis det oftest stillede spørgsmål.

Og med rigtig god grund.

Spørgsmålet er både vigtigt og næsten umuligt at svare på.

Vi har rådgivet flere hundrede kunder omkring dette, og mener at have dannet en rimelig god metode til at komme ret tæt på. I denne artikel vil jeg prøve at tage dig gennem vores metode og de tanker, vi har gjort mig omkring emnet.

 

Først og fremmest: Hvorfor det er så svært?

Det er det, fordi dine konkurrenter spiller en rigtig stor rolle. Hvor meget de har tænkt sig at investere i SEO i den kommende periode er helt afgørende for, hvad du skal investere.

Dette kender vi ikke svaret på — så vi er nødt til at lave nogle estimater.

Herudover skal vi være opmærksomme på den effekt det har, når I begynder at indtage vigtige placeringer, som jeres konkurrenter mister. Jeres konkurrenter arbejdet formentlig også med SEO, og de vil reagere, hvis I pludselig ligger over dem.

Desuden tager den “komplette analyse” af jeres konkurrenter virkelig lang tid — så derfor laver man typisk nogle lidt mindre dybdegående analyser og estimerer sig frem til resten.

 

Min yndlingsanalogi

Hver gang jeg beskriver dette, bruger jeg et “uendeligt” formel 1-løb som analogi. Hvis jeg får af vide, at en ny bil ønsker at melde sig ind i et eksisterende løb, så skal jeg vide to ting, før jeg har en chance for at estimere, hvad der skal til for at blive nummer et:

  • Hvor langt er de andre foran dig?
  • Hvor hurtigt kører de lige nu?

 

Hvis svaret er, at de kører 300 km/t og er 3.000 km foran, så nytter det altså ikke noget at melde sig ind i løbet med 290 km/t, da man bare vil “sakke mindre bagud”. Det hjælper heller ikke med 300 km/t, da man blot fastholder sin i forvejen dårlige position.

Vi skal også forvente, at de andre kørere vil anstrenge sig nogle ekstra procenter, når de spotter dig i bakspejlet.

Slutteligt er det også vigtigt, at vi ikke trækker i håndbremsen og parkerer øsen, når vi er nr. 1. Så går der nemlig ikke længe, før vi mister placeringen igen. Vi kan formentlig godt skrue lidt ned for hastigheden og brændstofforbruget, når vi har overhalet (og lagt lidt afstand) til den forhenværende nr. 1.

 

Hvordan fastsættes en SEO-investering så?

Først er det vigtigt at gøre opmærksom på, at denne analyse er meget forskellig alt efter hvor stort, SEO-forløbet forventes at være. Jeg kommer til at præsentere en “mellem version”, som så kan skaleres op eller ned efter behov.

Sådan her er min proces.

1) Udvælg fem af de vigtigste/sværeste søgeord

Hvis du ikke har lavet en søgeordsanalyse først, så skal denne laves. Vi skal nemlig udvælge de fem, som vi forventer at have den hårdeste konkurrence — det er typisk en kombination af søgevolumen, forventet konverteringsrate og forventet værdi af kunderne.

2) Søg på søgeordene og skriv konkurrenterne ned

Du skal finde frem til de virksomheder, der har placeringerne lige nu. Jeg ville finde fem domæner pr. søgning, som minder om dig. Søger man på “Nike”, så skal man undgå sider som Wikipedia, Twitter, Instagram og Nikes egen side. Vælg i stedet for sider som Intersport, Zalando og Sport24, som repræsenterer direkte konkurrenter.

3) Analyser konkurrenterne

Nu skal vi finde ud af, hvad det er der gør, at lige præcis disse ranker. Man kunne skrive hundredevis af artikler om, hvad man skal kigge på (og hvordan). Jeg kradser dog blot lidt i overfladen i denne artikel.

Man skal eksempelvis kigge på:

  • Teknik: Hvor hurtigt loader deres vigtigste sider? Hvad scorer de på Google PageSpeed Insights?
  • Indhold: Hvor mange sider har de skrevet? Hvor meget tekst er der på deres sider? Hvor gode er deres tekster?
  • Linkbuilding: Hvor mange links har de? Hvor gode er deres links? Hvor mange links har de fået de seneste 12 måneder?
  • Engagement: Hvor god er deres hjemmeside fra et brugerperspektiv? Er siden intuitive? Er der brugt gode call-to-actions?


Bemærk at denne fase også giver rigtig meget inspiration til, hvordan I kan arbejde med jeres SEO.

4) Kvantificer så meget som muligt

Selvom det kan være svært at sætte tal på tingene, så er det nødvendigt, når vi skal finde frem til den rette SEO-pris.

Man kunne eksempelvis lave plan for første år:

  • 80 kategoritekster af ca. 400 ord (2 timer/tekst = 160 timer)
  • 40 links med en gns. domain rating på 30 (5 timer/link = 200 timer)
  • Hæv PageSpeed Insights score med 30 point (udviklerestimat = 20 timer)
  • Skriv 24 blogindlæg (to pr. måned) (4 timer/indlæg = 96 timer)
  • Tre nye skabeloner til landingssider (udviklerestimat = 15 timer)
  • Opsætning af kontaktformularer (udviklerestimat = 4 timer)
  • Buffer til tilpasning, overvågning mv. (4 timer/md. = 48 timer)

5) Læg budgettet

Ud fra ovenstående har vi estimeret, at der skal bruges 543 timer på at opnå det, som vores konkurrenter i gennemsnit har opnået. Der kan stadig være en masse andre faktorer, som ikke er regnet med, men vi har regnet nok indsatser med til at skabe en mærkbar fremgang — og så dykker man mere ned i konkrete cases, når man oplever udfordringer med nogle placeringer.

Vi har 543 timer, som er fordelt således:

  • Udvikler/frontend = 39 timer
  • Tekstforfatning = 256 timer
  • Linkbuilding = 200 timer
  • SEO-analyse og -strategi = 48 timer

 

Prisen afhænger naturligvis af, hvem I vælger til at løse opgaverne. I kan vælge et SEO-bureau (som os) til at løse det hele, I kan vælge selv at hyre konsulenter til de forskellige områder og I kan vælge at tage nogle af opgaverne selv.

De forskellige konstellationer har kæmpe indflydelse på prisen.

Men hvis I vælger;

  • SEO-bureau vil det koste ca. 650.000 kr. (~54.000/måned)
  • konsulenter vil det koste ca. 380.000 kr. (~32.000/måned)
  • ren in-house vil det kræve 45 timer/md.

 

Opsummering

Det er vigtigt, at du tager disse ting med et gran salt. Emnet er ret kompliceret, og ovenstående model vil skulle tilpasses i forskellige scenarier. Jeg vil dog mene, at man kommer 80-90% af vejen til det korrekt resultat med netop denne model. Hvis I har ambitioner med SEO og ønsker at indtage de første pladser, så kommer jeg gerne med en uforpligtende beregning af prisen for dette for netop jeres virksomhed.

Skal vi tage en snak?
Udfyld formularen og bliv kontaktet af en af vores specialister.
Modtag inspiration, guides og spændende indsigter

Vores nyhedsbrev er målrettet beslutningstagere, der ønsker at blive holdt opdateret i en branche, der konstant er i udvikling.

Vi skriver typisk om:

  • Fra prospekt til ambassadør: Konkrete eksempler for hvordan man med marketing flytter kunder fra prospekt til lead, lead til kunde og (sidst men ikke mindst) kunde til ambassadør.

  • Opdateringer i branchen: Når det digitale landskab ændrer sig, kan det have stor betydning for jer. Vi holder jer opdateret og giver vores bud på, hvordan den konkrete opdatering vil have effekt.

  • Succeshistorier fra kunder: Udover at vi elsker at fejre vores (og vores kunders) succeser, så skal disse også inspirere til initiativer og metoder, I kan bruge.

  • Værktøjer til marketing: Meget lavpraktisk viser vi de værktøjer, der øger hastigheden og kvaliteten af vores arbejde. Altid med konkrete eksempler på, hvordan de kan benyttes.

 

Tilmeld dig her

Samtlige nyhedsbreve følger disse principper:

  • Kan læses på under 3 minutter
  • Relevante for beslutningstagere og generalister
  • Der er aldrig tale om reklamemails 

Kunne du bruge min artikel?

Hvis du kender andre, der kunne få glæde af artiklen, vil jeg sætte stor pris på, hvis du vil dele artiklen. Hvis du har input til artiklen eller konkrete spørgsmål til mig, er du velkommen til at kontakte mig her.