Glen Michaelsen
SEO-specialist med 16 års erfaring​

Den simple guide til AI-genererede videoer

I en tid, hvor AI stormer frem, så kræves der to ting:

1) En nysgerrighed på, hvad disse mange nye muligheder kan bidrage med

2) Fokus på få værktøjer og at få nogle konkrete ”produkter” ud af værktøjerne

Alle disse værktøjer kan hurtigt blive overvældende, og derfor er der risiko for, at man ”leger med” en masse forskellige værktøjer – og imponeres af dem – men ikke får produceret noget.

Har du brugt AI-værktøjer, så kender du muligvis, hvordan man hurtigt kan bruge lang tid på at sidde og stille ChatGPT mærkelige spørgsmål, lave sjove billeder med Midjourney eller få ElevenLabs til at fortælle skøre historier med ens egen stemme.

Førnævnte ting er helt OK, da det viser nysgerrig. Samtidigt lærer man værktøjerne at kende. Det handler dog efterfølgende om at få tænkt værktøjerne ind i konkrete opgaver i ens virksomhed.

Dette gør vi lige nu med AI-genereret video, som virkelig begynder at få en kvalitet, hvor vi kan se det blive brugt til web og sociale medier.

 

Her får du guiden

1) Optag en video med dig selv

Hele konceptet er, at man uploader en ”talking head”-video, og herefter kan værktøjet gengive både ansigt og stemme ud fra indsat tekst. Kvaliteten af de AI-generede videoer er derfor 100% afhængig af det udgangspunkt, du uploader.

Her er en tjekliste over ting, du skal være opmærksom på:

  • Skal være minimum 2 minutter
  • Optag i god kvalitet med godt lys (smartphone og lidt sollys kan være rigtig fint)
  • Sørg for, der ikke sker for meget i baggrunden
  • Der skal være forholdsvis stille, når du optager
  • Dit kamera/din smartphone skal stå på et stativ
  • Kig direkte ind i kameraet
  • Luk munden i et par sekunder mellem hver sætning

2) Opret konto på HeyGen

HeyGen er det værktøj, vi har mest positive erfaringer med. Det er både meget intuitivt og giver en rigtig høj kvalitet. Du kan få lov til at lave en enkelt avatar samt et minuts video gratis, så du kan få en smagsprøve på, hvad værktøjet kan.

Ønsker I at bruge værktøjer, så har de en fin starterpakke, hvor man kan have tre forskellige avatars og generere 15 minutters video hver måned. Denne pakke koster ca. 200 kr. om måneden. Ønsker man at lave mere end 15 minutters video, kan man enten tilkøbe flere af deres credits eller opgradere til en større pakke.

3) Upload din video og afgiv samtykke

Når du vælger at oprette en avatar, bliver du bedt om enten at optage en bid video med dit webcam eller at uploade en video fra din computer. Du skal altid vælge sidstnævnte løsning, da det giver bedre resultat.

Herefter har HeyGen en funktion, som jeg er ret vild med. I browservinduet skal man slå webcam og mikrofon til, og så optager de en kort video med dig, hvor du skal give dit samtykke. Man oplæser en lille tekst, som de har skrevet, og så tester de, om stemme og ansigt fra samtykket matcher det fra videoen.

På den måde er der noget sikkerhed for, at andre ikke kan snuppe en video af dig og lave en avatar, uden du giver dit samtykke.

4) Tjek resultatet

Når din AI-avatar er færdig, så får du den præsenteret med en kort standardtekst. Dette har indtil videre ikke kostet dig nogle credits, og du vil have mulighed for at slette den avatar og uploade en ny, hvis du ikke synes, den sidder lige i skabet.

5) Indsæt tekst, prøvehør og generer

Når din AI-avatar er klar, kan du lave videoer kun ved at indsætte en bid tekst. Når der i overskriften står ”prøvehør”, så er det fordi, man ikke kan få et preview af hele videoen, men kun af stemmen. Derfor er det vigtigt, at man får finjusteret teksten, så der lyder naturligt.

Når du har godkendt teksten, tager det blot 5-10 minutter (afhænger af længden), før du har den færdige video. Når den er færdig, kan du både downloade den færdige video og fil med undertekster.

 

Sådan kan det bruges

Lige pt. er kvalitet på et niveau, hvor det ikke kan erstatte de vigtigste videoer i jeres branding og markedsføring. Derfor ser jeg det som et supplement og en metode til at producere nogle videoer, som I ellers aldrig ville få lavet.

Det kunne eksempelvis være:

Reminder til lancering/event

Lav nemt mange små videoer, hvor din avatar siger: ”Så er der kun [indsæt antal dage] dage til, at vi går i luften med vores webinar. Er du ikke tilmeldt endnu, så kan du gøre det herunder” eller ”Der er pt. kun [indsæt ledige pladser] pladser tilbage på vores kursus. Skal du nå med, så tilmeld dig herunder”.

Video-FAQ

Den klassiske FAQ er vigtig – men også ret kedelig. Denne kunne man gøre mere interessant ved at lave korte 10-sekunders videoer, hvor man giver et kort, konkret svar på spørgsmål. Det kunne eksempelvis være en video, hvor ens avatar svarer på et spørgsmål vedr. binding, hvilket kunne lyde: ”Hos Leadtime er alle aftaler med høj grad af fleksibilitet, hvilket betyder, at vores binding er løbende måned + 30 dage”.

Teaser til blogindlæg

Helt enkelt kunne man lave en video, hvor man fortæller om et par af de vigtigste pointer fra blogindlægget. Skulle det være for dette blogindlæg, kunne det være: ”I dette blogindlæg får du en konkret guide til, hvordan du kan lave AI-genererede videoer, som den du sidder og ser lige nu. Det tager få minutter at komme i gang, og det koster kun 200 kr. om måneden. Læs mere via linket.”

Skal vi tage en snak?
Udfyld formularen og bliv kontaktet af en af vores specialister.
Modtag inspiration, guides og spændende indsigter

Vores nyhedsbrev er målrettet beslutningstagere, der ønsker at blive holdt opdateret i en branche, der konstant er i udvikling.

Vi skriver typisk om:

  • Fra prospekt til ambassadør: Konkrete eksempler for hvordan man med marketing flytter kunder fra prospekt til lead, lead til kunde og (sidst men ikke mindst) kunde til ambassadør.

  • Opdateringer i branchen: Når det digitale landskab ændrer sig, kan det have stor betydning for jer. Vi holder jer opdateret og giver vores bud på, hvordan den konkrete opdatering vil have effekt.

  • Succeshistorier fra kunder: Udover at vi elsker at fejre vores (og vores kunders) succeser, så skal disse også inspirere til initiativer og metoder, I kan bruge.

  • Værktøjer til marketing: Meget lavpraktisk viser vi de værktøjer, der øger hastigheden og kvaliteten af vores arbejde. Altid med konkrete eksempler på, hvordan de kan benyttes.

 

Tilmeld dig her

Samtlige nyhedsbreve følger disse principper:

  • Kan læses på under 3 minutter
  • Relevante for beslutningstagere og generalister
  • Der er aldrig tale om reklamemails 

Kunne du bruge min artikel?

Hvis du kender andre, der kunne få glæde af artiklen, vil jeg sætte stor pris på, hvis du vil dele artiklen. Hvis du har input til artiklen eller konkrete spørgsmål til mig, er du velkommen til at kontakte mig her.