Til at begynde med havde GreenMatch en ROI på 13,3%. Blot et år efter opnåede selvsamme Ads-kampagne en ROI på 78,8%. Samtidig steg antallet af konverteringer med 163%. Læs hvordan vi gjorde her.
Kort om GreenMatch
GreenMatch er en online sammenligningstjeneste, som giver dig muligheden for at bestille uforpligtende tilbud på grønne energikilder. GreenMatch er i dag Danmarks førende sammenligningstjeneste inden for grøn energi.
Resultater
- 74,29% flere sessioner er kommet gennem Google Ads
- ROI steget fra 13,3% til 78,8% på 12 måneder
- Antallet af konverteringer er steget med 163% på 12 måneder
- Markedsleder inden for prissammenligning af grøn energi
Sådan gjorde vi
Herunder får du et indblik i, hvordan vi hjalp GreenMatch med at skabe markant vækst.
Forståelse for produktet
Inden vi begyndte at fordybe os i Ads-kontoen, startede vi med at sætte os grundigt ind i produkterne. GreenMatch har især fokus på at sælge luft til luft varmepumper, luft til vand varmepumper og jordvarmeanlæg.
Dette var væsentligt, da salget af varmepumper er sæsonpræget. Eksempelvis egner luft til luft varmepumper sig særdeles godt til sommerhuse, hvorfor vi især havde fokus på at promovere disse i foråret op til sommersæsonen.
Optimering af Google Ads-konto
Næste led i processen var gennemgang af Ads-kontoen. Det første problem vi stødte på her, var at mange af produkterne var blandet i de samme annoncegrupper. Her så vi en klar mulighed for at segmentere produkterne i deres egne annoncegrupper med det formål at forbedre klikprisen samt konverteringsraten.
En anden problemstillingen i GreenMatchs konto var, at prioriteringer af de forskellige produkter ikke harmonerede med hvor stor profit de potentielt kunne generere. Det krævede, at vi måtte starte forfra med store dele af kontoen og bygge nye annoncegrupper op fra bunden.
Implementering af mobilvenlige landingssider
GreenMatch er en teksttung hjemmeside med en masse produktinformation. Al denne tekst fungerede ikke godt på smartphones og tablets. Derfor lagde vi vægt på, at få tilpasset landingssiderne til disse enheder.
Måden hvorpå vi gjorde dette, var primært ved at skære ned på tekst, så man på smartphone og tablet kun bliver præsenteret for den information, der er højest nødvendig.
Opsætning af remarketing
Vi startede ligeledes remarketing-kampagner op. Disse kampagner blev eksponeret for besøgende på GreenMatch, som havde været inde på relevante landingssider, uden at bestille et tilbud. Dette tiltag havde en stor effekt og udgjorde en betydelig del af det samlede antal konverteringer.
Hvad har væksten betydet for GreenMatch?
Ads er blevet en rigtig god forretning for GreenMatch. Væksten er steget markant og ROI’en er skudt i vejret. Tiltagene på det danske marked har givet GreenMatch blod på tanden, hvorfor de har planer om at udvide modellen til markeder i andre lande.
Resumé
Nye optimerede annoncegrupper, retmæssig prioritering af produkter og succes med remarketing kampagner har gjort en kæmpe forskel for GreenMatch. Dette har resulteret i, at GreenMatch i dag er Danmarks største sammenligningsportal inden for bæredygtige energikilder.