Jeg ser ret ofte virksomheder have meget fokus på søgeord med høj søgevolumen.
Det kunne typisk komme til udtryk i en kommentar som: ”Bør vi ikke fokusere på X? Det har over 25.000 søgninger på hver måned”.
Det er ikke fordi, søgevolumen er helt uinteressant, men den kan i min optik ikke bruges til at prioritere søgeord.
I stedet skal vi kigge på søgeordspotentiale.
Forskellige søgeintentioner
Grunden til at søgevolumen ikke kan bruges er, at der bag nogle søgeord kan gemme sig mange forskellige intentioner.
Lad os tage et meget konkret eksempel:
Du har en bilforhandler, der ligger i København. Du slår op i et søgeordsværktøj, at der er 12.100 søgninger på ”bilforhandler” hver måned. I samme omgang finder du også søgeordet ”bilforhandler københavn”, hvor der ”kun” er 390 søgninger om måneden.
Du har nok allerede regnet en af mine pointer ud.
Bag søgeordet ”bilforhandler” gemmer der sig mange søgninger fra folk, som befinder sig alle steder i landet, og dermed vil der være en stor procentdel af søgninger, du ikke kan bruge til noget.
Lad os prøve et andet eksempelvis:
På søgeordet ”værksted” er der 5.400 søgninger hver måned, hvor der på søgeordet ”vw værksted” kun er 720. Det er naturligvis særlig relevant, hvis man som værksted udelukkende (eller primært) arbejder med nogle bilmærker.
Effekten af mere specifikke søgeord
Udover den indsnævring beskrevet ovenfor, så oplever man typisk også at få nogle lidt mere ”købeklar” kunder ind, når de har været mere specifikke i deres søgning.
Google bliver brugt til alle mulige formål, som f.eks. stavekontrol, oversættelse og research. Disse formål bliver dog drastisk reduceret, når man gør søgningerne mere specifikke.
Beregn søgeordspotentialet
Jeg plejer at arbejde med følgende ”formel”:
Søgeordspotentiale = (søgevolumen * relevansprocent * 20%) * (konverteringsrate * konverteringsindeks)
Her er de forskellige termer forklaret
- Søgevolumen = Det månedlige antal søgnigner, som man kan få fra værktøjer som Google Keyword Planner, Ahrefs, Übersuggest eller lign.
- Relevansprocent = Her skal du spørge dig selv: ”Hvor mange procent af søgningerne tror jeg søger lige præcis mit produkt?”
- 20% = Det er et groft estimat for, hvor mange procent af søgningerne der bliver til trafik, hvis man befinder sig i top tre.
- Konverteringsrate = Den konverteringsrate I på nuværende tidspunkt har på jeres hjemmeside – helst fra søgetrafik som SEO- eller Google Ads-trafik.
- Konverteringsindeks = Et indeks der sætters ift. om du tror, trafikken fra dette søgeord vil konvertere dårligere, lige så godt eller bedre end nuværende trafik. Har man et meget bredt/uspecifikt søgeord, kan man sætte den til 50% – har man derimod et meget specifikt søgeord, kan man sætte den til 150%
Her er nogle eksempler på udregninger:
Jeg tager udgangspunkt i en webshop, der sælger sko, som har en konverteringsrate på 5% på den trafik, der kommer fra Google Ads. Webshoppen sælger udelukkende herremodeller fra mærket Nike.
| Søgeord | Søgevol. | Relevans (%) | Relevant trafik | Konv. indeks | Konv. rate | Konv. |
| Sko | 49.500 | 10% | 4.950 | 50% | 2,5% | 123 |
| Nike Sko | 27.100 | 50% | 13.550 | 100% | 5% | 677 |
| Nike Sko Herre | 880 | 100% | 880 | 150% | 7,5% | 66 |
Start småt, slut stort
Det har altid været min overbevisning, at den bedste SEO-strategi for langt de fleste virksomheder er, at man starter med de ”små, nemme ord”. Selvom det kan virke uambitiøst at gå efter søgeord med ret lav søgevolumen, så giver det et hurtigere proof-of-concept og en hurtigere effekt af SEO.
Når man starter med de nemme søgeord, så er vil man;
- i bedste fald opnå placeringer vildt hurtigt (fordi søgeordene har lav konkurrence), hvilket jo blot betyder, at man hurtigt kan flytte fokus til søgeord med lidt hårdere konkurrence.
- i værste fald ikke opnå placeringer på ”selv disse ord”, og dermed har man nogle meget grundlæggende udfordringer med sit setup eller sin tilgang til SEO (og så ville man alligevel ikke have haft en chance på de svære ord).
