bedre-linkprofil

Disse faktorer afgør, hvordan Google ser jeres linkprofil

Linkbuilding har altid været under Googles lup, og de har målrettet flere af deres store opdateringer mod spammy links. Dette har, heldigvis, betydet, at mange spammy linkbuilding-teknikker er blevet devalueret, og at nogle sider har fået en decideret straf.

Det har dog også betydet, at man skal være ekstra opmærksom, når man laver god stabil linkbuilding – for kan det ende med at ligne spam? Google er blevet ret dygtige til at skille tingene fra hinanden, men det er godt at være bekendt med spam-indikatorene, når man arbejder aktivt med linkbuilding.

Her vil vi gennemgå nogle af de mest kendte spam-indikatorer:


1. Links fra andre TLD’er

TLD står for Top Level Domain og er en betegnelse for endelsen på domænet (.dk, .se, .no etc.). Har man et dansk website, vil det virke mest naturligt, hvis størstedelen af ens links kommer fra .dk-domæner. Man skal især være opmærksom på de TLD’er, der ofte ses benyttet i spam-metoder, og her kan bl.a. nævnes .ru, .ch og .tw.

2. Ingen nofollow links

Arbejder man med SEO, kender man til begrebet “nofollow”. Det er en værdi, man kan tilegne et link, så man fortæller Google, at der ikke skal sendes linkværdi videre – om der så bliver sendt noget værdi videre, er en helt anden snak.

Hvis Google ser, at 100 % af ens links er follow-links, vil det se meget konstrueret ud. Fik man alle sine links naturligt, ville der formentlig dukke nogle nofollow links op, og derfor reagerer Google, hvis man kun har follow-links.

3. Brugergenererede links

Der findes en gruppe af links, som er ret nemme at skabe. Det er nemlig de såkaldte submission-links, hvor man som bruger selv kan indsætte sit link. Dette kan f.eks. være åbne artikeldatabaser, blog-kommentarer og profiloprettelser.

Google besluttede for en række år siden at devaluere en stor del af værdien fra disse. Sådan er det stadig, og det er samtidig en indikator for, om man kører en lødig linkbuilding-strategi. Har man for mange af disse links – især fra irrelevante sites – vil det udgøre en spam-indikator.

4. For mange links på ens søgeord

Når man laver et link, skal man vælge, hvilket ord eller billede der skal være klikbart. Dette kaldes ankerteksten (fordansket version af anchor text). Laver man f.eks. et link på ordet “Løbesko”, der peger ned på ens indholdsside, der handler om Løbesko, vil det give værdi – til netop ens placering på det ord.

Det har gennem tiden vist sig at være effektivt, og nogle sider har før i tiden kunne ranke nærmest udelukkende pga. ankertekster med søgeord i – hvilket Google dog har sat en stopper for. Det giver stadig den samme ønskede værdi, bare i en mindre skala. Men det er også en af Googles spam-indikatorer, hvis man har en for stor andel, der er på søgeord.

Google vil som udgangspunkt finde det mest naturligt, hvis størstedelen af ens link er på ens brand- eller domænenavn. Det ville, for os, altså give mest mening, hvis størstedelen af vores links var på ordet “Leadtime”, “www.aw-media.dk” eller evt. vores logo.

5. Kun de samme typer af links

Der findes forskellige typer websites, man kan få et link fra. Her kan bl.a. nævnes nyhedsmedier, bloggere, sociale medier og fora. For at Google ser det som en naturlig linkprofil, skal man have en varieret version af ovenstående. Har man kun links fra én type websites, vil det se unaturligt ud.

6. Links fra sider af lav kvalitet

Kvalitet er en svær størrelse at definere, og der er mange faktorer der afgør, om en hjemmeside er af høj eller lav kvalitet. Dog vil de fleste kunne sige, om en hjemmeside man ser på, virker seriøs eller useriøs. Får man mange links fra disse hjemmesider, der virker useriøse, vil det blive betragtet som en spam-indikator af Google.

Google har nogle spørgsmål, man kan stille sig selv, som du kan læse her, når man skal afgøre kvaliteten af en hjemmeside.


Der findes flere grunde til, at ens linkprofil kan blive set som værende spammy, men ovenstående er dem, som vi oftest støder ind i, når vi laver linkprofilsanalyser for nye kunder.

Hvordan tjekker man ens nuværende linkprofil?

Først og fremmest skal man tjekke, hvilke indgående links man har. Dette kan gøres i Google Webmaster Tools – eller i lignende værktøjer som MOZ, Searchmetrcis, Majestic eller Ahrefs. Nogle af disse eksterne værktøjer halter dog efter med at finde alle links – Ahrefs og Majestic er dem der, efter Google Webmaster Tools, finder flest.

Derefter handler det om at tjekke disse websites igennem og se, om nogle af dem lider af ovenstående. Gør en stor del af disse det, vil det kunne have katastrofale konsekvenser for jeres SEO-trafik.

Hvad gør man, hvis man har dårlige links?

Det oplagte valg er selvfølgelig at få dem fjernet. Skulle det ikke være muligt, har Google et værktøj i deres Webmaster Tools, hvor man kan Disavow’e links, man ikke ved kendes ved. Så stopper Google med at betragte dem – både den værdi de kunne skabe og den skade de kunne skabe.

Skal vi hjælpe med at rense jeres linkprofil?

Har I en frygt for, at jeres linkprofil er på vippen? Måske er I allerede blevet givet en såkaldt Google Penalty. Vi holder hver dag en sund linkprofil for vores kunder, og vi hjælper glædeligt jer, hvis I har en linkprofil, der trænger til en oprydning.

Ring til os på 70 70 28 70.