Glen Michaelsen
SEO-specialist med 16 års erfaring​

Markedsføring i den mest vækstende sektor

Det er selvfølgelig rejse- og turismesektoren, vi skal tale om. Tilbage i 2008, hvor finanskrisen lammede alle sektorer var rejsebranchen som den eneste i fortsat vækst. Ganske vidst mindre vækst end normalt – men dog stadig vækst.

Turisme har været i så stor vækst, at det har skabt problemer i nogle af verdens mest turistede byer. Tjenesten AirBNB har forvandlet boligkvarterer til ferieområder, og det har i visse tilfælde drevet de lokale væk fra områderne. Dette har blandt andet betydet, at man i Milano har forbud mod selfie-stænger, at bystyret i Barcelona har udstedt forbud mod nye hotelbyggerier og at nogle af de thailandske øer har forbud mod turister.

I denne artikel vil vi ikke dykke dybere i turisme-udfordringen, da vi i stedet vil kigge på, hvilke udfordringer (og muligheder) det kan skabe for markedsføring i netop denne sektor.

Ønsker du at dykke dybere i turismeproblematikken, kan vi varmt anbefale bogen “Overbooked”, som er skrevet af Elizabeth Becker.

Lad os komme til markedsføringen

Nu har vi arbejdet med markedsføring i rejsebranchen i over ni år, og det er en af de brancher, jeg har mest erfaring med. Derfor kunne jeg godt tænke mig at komme ind på nogle af de forbehold I bør tage, hvis I arbejder inden for rejse- eller turismebranchen.

Herunder kommer mine fem punkter.

Det er svært

Det er nok det mest åbenlyse af mine punkter, men det er bare et faktum, at det er rigtig svært. Når et marked er i så kraftig vækst, dukker der konstant nye konkurrenter op, og store aktører deltager aktivt i priskrig for at vinde kunderne.

Min anbefaling: Er man ikke en af giganterne vil mit klare råd være, at gå niche-vejen. Lad være med at udfordre selskaber som TUI på charter, hvis du ikke har nogle ordentlige marketing-budgetter at operere med. Forsøg hellere at fordyb dig i få destinationer eller en særlig type rejse (vandring, dykning eller lign.).

Branchen er blevet disruptet

Disruption har været et stort buzz-ord gennem de seneste år. Rejsebranchen har bestemt også været udsat for disruption, hvor især AirBNB fik endevendt markedet. Det betyder med andre ord også, at det ikke er en selvfølge for folk, at de skal gå gennem et rejsebureau. Brugere kan leje en bil hos GoMore, booke en ferielejlighed gennem AirBNB og så ellers bare køre afsted.

Min anbefaling: Sørg for at hav ekstra fokus på, hvordan jeres bureau kan skabe ekstra værdi for brugeren. Det er ikke længere nok, at I eksempelvis booker flyet og hotellet for kunden. Man skal forklare kunden, hvordan man med erfaring og viden omkring pågældende destinationer kan bidrage til at gøre ferien ekstra mindeværdig. Arbejder man med bjergbestigning kunne det eksempelvis være at have fokus på større topchancer en resten af markedet.

Image betyder mere og mere

Det er blevet så “almindeligt” at rejse, at det for mange ikke er nok “bare at rejse”. De ønsker at realisere sig selv og identificere sig selv med de rejser, de tager på. For nogle mennesker er det et decideret “nogo” at tage på den klassiske charter-ferie til Mallorca – og nærmest kun accepteret, hvis rejsen har krydset et større ocean.

Min anbefaling: Hav skarp fokus på dette i din online kommunikation. Havde man et ski-bureau, kunne man eksempelvis skrive “Er du en af de få, der kan klare samtlige af Val Thorens’ krævende sorte pister”. Her tales der i langt højere grad til deres selvopfattelse som sportsatleter, hvilket trigger samme drivkraft som får folk til at gennemføre Iron Mans.

Der findes uendelige nye produkter

En af de kæmpe muligheder, som rejsebranchens udvikling har skabt, er, at der konstant skabes nye “produkter”. Tager man eksempelvis en destination som Thailand gik den fra nærmest ukendt, til at være nyopdaget rejseterræn, til nu at være nærmest “main-stream” – og det betyder selvfølgelig, at nye asiatiske perler er dukket op på landkortet – som eksempelvis Vietnam.

Min anbefaling: Det handler om at turde. Kommer man for sent, mister man det gode opsving en nyopdaget destination kan have – eller en nyopdaget rejseform/aktivitet.

Klimaudfordringer spiller ind

Nu vil jeg vende lidt tilbage til artiklens indledning med den stigende turisme. Grunden til turismeudfordringer er primært grundet flytrafikkens Co2-udledning og tæringen på de naturlige ressourcer på destinationerne. Klima er på dagsordenen konstant, og flere og flere danskere bliver bevidst om deres klimamæssige påvirkning.

Min anbefaling: Hav en skarp CSR-strategi, der tager højde for det klimamæssige fokus. Eventuelt ved at kombinere rejseudvalget med nogle “grønne rejser”. Dette kunne eksempelvis være ved at benytte togrejser – fremfor flyrejser – og inkludere støtte til vedligeholdelsen af naturen i selve rejsens pris.

Lidt facts omkring rejse- og turismesektorens vækst

Nu har artiklens omdrejningspunkt været, at rejsebranchen er den mest vækstende sektor. Det er formentlig både sandt og falsk – baseret på hvilken måde man måler vækst. Kigger man på procentuel vækst for en kortere tidsperiode, skal der nok være nogle nye brancher, der har taget fart, men kigger vi over en længere tidsperioder, er rejsebranchen uden tvivl den mest vækstende sektor.

Her er nogle tal for at illustrere det:

  • I 2016 modtog en lille isoleret ø som Island 1,8 mio. turister, hvilket er fem gange som mange som indbyggertallet på beskedne 344.000. Dette er en stigning på hele 39 % ift. året før. (Kilde: Zetland – kræver medlemskab)
  • Ud af den samlede online-omsætning på 83,6 mia., står rejser for svimlende 47 % – og dermed 39,1 mia. (Kilde: DIBS)
  • I de første fire måneder af 2017 steg den globale turisme med seks procent ift. samme periode sidste år. Til sammenligning forventes verdensøkonomien i år at vokse med ca. tre procent. (Kilde: Zetland – kræver medlemskab)
  • Danske rejsebureauer havde et overskud på 464 millioner efter skat, hvilket er rekordår for rejsebranchen – og en vækst på 7,6 procent ift. året før. (Kilde: Fyens Stiftstidende)


Ønsker I en dialog omkring jeres positionering i rejsebranchen?

Har du ansvaret for et rejsebureau – eller dets markedsføring – tager jeg meget gerne en uforpligtende snak, hvor I kan høre min tanker om, hvordan man ville gribe online markedsføring an for netop jeres virksomhed.

Du er velkommen til at ringe til mig på 38 41 03 20 eller skrive til mig på [email protected].

Skal vi tage en snak?
Udfyld formularen og bliv kontaktet af en af vores specialister.
Modtag inspiration, guides og spændende indsigter

Vores nyhedsbrev er målrettet beslutningstagere, der ønsker at blive holdt opdateret i en branche, der konstant er i udvikling.

Vi skriver typisk om:

  • Fra prospekt til ambassadør: Konkrete eksempler for hvordan man med marketing flytter kunder fra prospekt til lead, lead til kunde og (sidst men ikke mindst) kunde til ambassadør.

  • Opdateringer i branchen: Når det digitale landskab ændrer sig, kan det have stor betydning for jer. Vi holder jer opdateret og giver vores bud på, hvordan den konkrete opdatering vil have effekt.

  • Succeshistorier fra kunder: Udover at vi elsker at fejre vores (og vores kunders) succeser, så skal disse også inspirere til initiativer og metoder, I kan bruge.

  • Værktøjer til marketing: Meget lavpraktisk viser vi de værktøjer, der øger hastigheden og kvaliteten af vores arbejde. Altid med konkrete eksempler på, hvordan de kan benyttes.

 

Tilmeld dig her

Samtlige nyhedsbreve følger disse principper:

  • Kan læses på under 3 minutter
  • Relevante for beslutningstagere og generalister
  • Der er aldrig tale om reklamemails 

Kunne du bruge min artikel?

Hvis du kender andre, der kunne få glæde af artiklen, vil jeg sætte stor pris på, hvis du vil dele artiklen. Hvis du har input til artiklen eller konkrete spørgsmål til mig, er du velkommen til at kontakte mig her.