google-analytics

Analytics-guide: Sådan finder du de dårligst engagerende indholdssider

Analytics er et kæmpe værktøj, og det kan virke uoverskueligt. Det er vigtigt, at man ved, hvordan man benytter Google Analytics til at spotte uhensigtsmæssigheder på sit website. Derfor har vi lavet en guide, der viser, hvordan du kan spotte de dårligst engagerende sider på dit website.

Følg blot disse 5 trin:

1. Find den Analytics-profil du ønsker at analysere

Det kræver, først og fremmest, at du har adgang til Analytics-profilen. Har du det, skal du blot besøge Google Analytics, og søge efter profilen.

 

 

2. Gå til sektionen med “Landing Pages”

Det er næsten altid mest interessant at kigge på landingssider, da det er det gode førstehåndsindtryk, der er svært at skabe over for en ny besøgende. Derfor skal du navigere ned til “Behaviour” -> “Site Content” -> “Landing Pages”.

(På dansk ville det være “Adfærd” -> “Websiteindhold” -> “Landingssider”)

 

 

3. Vælg “Comparison Mode” i tabellen

Dette er et af mine favorit-views i Google Analytics. Her får man en let og visuel sammenligning af et parameter. Lige over tabellen klikker du på det fjerde ikon, der viser nogle barer, der går hver sin retning.

 

 

4. Vælg “Bounce Rate” til sammenligningen

Der er flere parametre, der kan være interessante at sammeligne her, men lad os starte med Bounce Rate (afvisningsprocent). Denne viser, i procent, hvor mange der forlader landingssiden – uden at klikke videre. Det er ikke nødvendigvis altid en skidt ting, da det kommer an på hjemmesidens formål, men er for de fleste ikke en positiv ting.

Alternativ kan vælges parametre som konverteringsfrekvens, sider/session eller gennemsnitlig tid på siden.

5. Her har vi grafen

Nu har vi fået en graf frem, hvor vi kan se, hvordan de enkelte landingssider performer i forhold til gennemsnittet på hjemmesiden. Er graf-baren rød, performer landingssiden dårligere end gennemsnittet, og der er altså potentiale for forbedring.